workshop
Strategisk afklaring, før I investerer i de næste skridt for jeres hjemmeside

Står I over for en ny hjemmeside, et redesign eller en ændring i jeres kommunikation, er det afgørende at træffe de strategiske valg, før I investerer i tekst, billeder, design og udvikling.
På tre timer arbejder I sammen med to specialister i købslogik/kundetyper, brandstrategi, visuel kommunikation, design og fotografi, om de valg, der får størst betydning for jeres næste hjemmeside projekt.
Købslogikken har betydning for langt mere end tonen i jeres kommunikation. Den påvirker hele den måde, hjemmesiden skal argumentere, prioritere information og skabe den ønskede handling på.
På workshoppen tager vi udgangspunkt i den strategiske retning, I står med, og undersøger, hvad den konkret betyder for jeres kommunikation. Det kan være et skifte fra én købslogik til en anden, en skarpere position inden for den nuværende eller et ønske om at løfte kommunikationen til et højere niveau.
Vi tager udgangspunkt i, hvordan jeres kunder orienterer sig, vurderer jer og træffer beslutninger. Det giver jer et kvalificeret grundlag for at afgøre, hvordan hjemmesidens budskaber, struktur og visuelle kommunikation skal arbejde sammen for at skabe resultater.
Vi arbejder med konkrete eksempler og visualiseringer, så I kan se forskellene og vurdere, hvad de forskellige valg betyder for jeres hjemmeside og kommunikation. Det gør det lettere at vurdere, hvilken retning der bedst understøtter det, I vil opnå.
En workshop kan for eksempel bruges, når I vil:
- vælge den strategiske retning før et nyt koncept, en ny hjemmeside eller et redesign
- forstå, hvad en bestemt købslogik betyder for jeres kommunikation og visuelle udtryk
- undersøge konsekvenserne ved at ændre fra én kundetype til en anden
- identificere de vigtigste potentialer og udfordringer på jeres nuværende hjemmeside
- skabe overblik over, hvad der skal være på plads før et større websiteprojekt
- skabe et fælles beslutningsgrundlag for ledelse, marketing og eksterne samarbejdspartnere
Skræddersyet til den beslutning, I står med
Workshoppen er ikke et standardforløb. Vi bliver briefet på jeres problemstilling på forhånd, analyserer den og forbereder det strategiske, skriftlige og visuelle materiale, der er relevant for netop jeres situation.
Eksempler på det kan være et sitemap, visuelle sammenligninger, konkrete websiteeksempler eller materiale, der viser forskellen mellem jeres nuværende kommunikation og en mulig ny retning.
På selve workshoppen vurderer vi mulighederne sammen med jer og kvalificerer de valg, I skal træffe.
Efter workshoppen står I tilbage med et fælles og kvalificeret beslutningsgrundlag for de næste skridt.
Det gør beslutningerne lettere at træffe, giver en skarpere briefing til interne og eksterne samarbejdspartnere og mindsker antallet af omveje, når arbejdet med hjemmesiden går videre.
Praktisk
Workshopforløbet inkluderer indledende briefing, analyse og forberedelse samt en 3 timers strategisk workshop og gennemføres af Laila Nygaard og Jette Schrum. Her samler vi vores fagligheder inden for købslogik, brandstrategi, UX, design, visuel kommunikation og fotografi omkring den konkrete beslutning, I står med.
Workshoppen kan afholdes fysisk eller online.
Pris fra 12.000 DKK + moms.
Har I efterfølgende brug for, at materialet videreudvikles til yderligere analyse, designmanual, et konkret designoplæg eller et større websiteprojekt, aftaler vi omfang og pris særskilt.