REVIEW

Strategisk analyse og en konkret optimeringsplan for jeres hjemmeside

“Review” er udviklet til virksomheder, der ønsker at få deres eksisterende hjemmeside til at kommunikere tydeligere og mere konsekvent til det valgte beslutningssystem.

I får afdækket, hvor hjemmesiden allerede kommunikerer i tråd med beslutningssystemet, og hvor der opstår friktion.

Analysen omsættes til konkrete og prioriterede anbefalinger til struktur, tekst, billeder og design, så I ved præcist, hvad der skal optimeres, og hvordan de forskellige elementer skal spille sammen for at styrke den samlede kommunikation.

 En hjemmeside fungerer som en helhed. Positionering, budskaber, informationsrækkefølge, billeder, design og brugeroplevelse påvirker tilsammen, hvordan jeres kunder forstår virksomheden, vurderer jer og finder frem til det, der er relevant for deres beslutning.

Derfor vurderer vi både de enkelte elementer og sammenhængen mellem dem.

Vi tager udgangspunkt i den købslogik/kundetype, hjemmesiden skal kommunikere til, jeres positionering og det, I ønsker, at hjemmesiden skal understøtte. På den baggrund identificerer vi, hvad der allerede fungerer, hvor kommunikationen mister præcision, og hvilke ændringer der bør prioriteres.

Et Review kan for eksempel bruges, når I vil:

  • målrette en eksisterende hjemmeside tydeligere mod det valgte beslutningssystem/kundetype
  • skærpe jeres positionering og gøre det lettere at forstå, hvorfor kunderne skal vælge jer
  • identificere, hvor kommunikationen skaber friktion eller sender modstridende signaler
  • vurdere, hvad der fungerer og kan bevares, og hvad der bør optimeres.
  • få konkrete forslag til, hvordan udvalgte sider, budskaber eller den visuelle retning kan styrkes
  • give tekstforfatter, designer, fotograf, udvikler eller interne medarbejdere et præcist grundlag for det videre arbejde

Fra analyse til konkrete løsninger

Reviewet munder ud i en prioriteret optimeringsplan, hvor vi viser, hvad vi anbefaler at ændre, hvorfor ændringen har betydning, og hvordan den konkret kan løses.

Afhængigt af hvad analysen viser, kan det blandt andet være:

  • forslag til en ændret prioritering eller struktur på centrale sider
  • skarpere formulering af udvalgte budskaber og CTA'er
  • forslag til ændringer i navigation og brugerrejse
  • designmockup, der viser en anbefalet visuel retning
  • konkrete eksempler på grafiske eller visuelle greb
  • moodboard og anbefalinger til billedstil
  • billedbrief eller shootliste til nye billeder

Visualiseringerne gør det muligt at se anbefalingerne i praksis og giver samtidig designer, tekstforfatter, fotograf eller udvikler et mere præcist grundlag at arbejde videre fra.

Et konkret og implementerbar plan for optimeringen

Efter Reviewet står I med et samlet overblik over, hvad der bør optimeres, hvorfor det har betydning, og hvordan anbefalingerne kan omsættes på hjemmesiden.

I får dermed en samlet retning for optimeringen opdelt i en struktureret plan der er let at gå frem efter.

Materialet kan bruges direkte som arbejdsgrundlag for jeres egne medarbejdere eller eksterne samarbejdspartnere. Det giver et fælles udgangspunkt for arbejdet med tekst, billeder, design og udvikling og gør det lettere at holde den valgte købslogik konsekvent gennem hele hjemmesiden.

Praktisk

Reviewet gennemføres af Laila Nygaard og Jette Schrum. Vi samler vores fagligheder inden for købslogik/kundetyper, brandstrategi, UX, design, visuel kommunikation og fotografi omkring jeres eksisterende hjemmeside og den retning, den skal understøtte.

Det færdige Review samles i et visuelt og skriftligt dokument med analyse, prioriterede anbefalinger, konkrete forslag og relevante visualiseringer.

Dokumentet er typisk omkring 30 sider og leveres som PDF eller online .

Pris fra 17.500 DKK + moms.

Har I efterfølgende brug for sparring eller hjælp til at videreudvikle og implementere anbefalingerne, aftaler vi omfang og pris særskilt.