Case • Charlotte Starup Photography
Fra dygtig fotograf til high-end brandoplevelse
• Brand strategi
• visuel indentitet
• Website
• Video
• Foto
Blåt beslutningssystem

Den strategiske indsigt: "Hun køber ikke billeder"
Vores analyse startede med ét spørgsmål: hvem er den kvinde, der faktisk siger ja?
Gennem en analyse af Charlotte Starups ideelle kunde kortlagde vi, hvad der driver hendes beslutning, og hvad kommunikationen skulle gøre for at nå hende.
Hun køber ikke billeder. Hun køber følelsen af at blive set. Hun køber en oplevelse, der løfter hendes selvbillede. Hun køber et visuelt bevis på den kvinde, hun er blevet.
Det betyder, at brandet ikke skal overbevise hende. Det skal bekræfte hende.
Den indsigt definerede alt det efterfølgende arbejde: tone, billeder, struktur, testimonials og ekspertpositionering.
Charlottes kunder kommer fra vidt forskellige steder i livet og med vidt forskellige bevæggrunde. Det er ikke én type kvinde. Det er én type beslutning der binder dem sammen, er ikke hvem de er, men hvad de søger. Det var den indsigt, der styrede hele arbejdet, fra strategi og visuel identitet til website og kommunikation.

Charlotte Starup er fotograf med et eksklusivt studie ved Starnberger See i Tyskland og en international kundekreds. Hun leverer ydelserne på et højt og gennemført niveau og hendes brand handler om at skabe transformerende portrætoplevelser for kvinder.
Det var bare ikke tydeligt nok i hendes visuelle kommunikation og overordnede branding. Vores mål var at bygge det strategiske fundament og et visuelt univers, der positionerer Starup Photo som det brand, det faktisk er. Et brand for kvinder, der vil se sig selv med mere power, skønhed, autoritet og personlig styrke.
Strategi, identitet og website. I den rækkefølge.
Vi definerede Charlotte Starups brand DNA ud fra det hun faktisk allerede leverer og den ideelle kundes beslutningssystem. Satte ord på formål, vision, mission og de værdier, der differentierer Starup Photo fra andre fotografer i highend-segmentet. Vi definerede brandets UESP’er, dvs. hvad der følelsesmæssigt adskiller Starup Photo fra alle andre muligheder, og omsatte det til en kommunikationsstrategi målrettet den kvinde, der ønsker at opleve den transformation hun ønsker for sig selv.
Den visuelle identitet, designmanualen og hele webstrategien blev bygget på det fundament. Ingen elementer er tilfældige, hvert billede, hver overskrift og hver testimonial er valgt og struktureret til at aktivere den rigtige følelse hos den rigtige kvinde, på det rigtige tidspunkt i hendes beslutningsproces.
Starupphoto.com før og efter rebranding
(Træk pilene til siden)


Et strategisk valg: synlighed uden at udvande brandet
En eksklusiv og transformerende portrætoplevelse er ikke en ydelse, folk søger efter på Google. Værdien bliver først tydelig, når kunden forstår universet, processen og resultatet.
Klassisk SEO-optimering af hovedsitet ville have trukket brandet i en forkert retning. Hvis vi havde bygget siderne op omkring generiske søgeord som portrætfoto, LinkedIn foto og headshot, ville kommunikationen blive mindre eksklusiv, oplevelsen mindre klar og trafikken mindre præcis.
Løsningen blev en todelt strategi. Hovedsitet positionerer Starup Photo som et highend brand og skaber lyst, tillid og identifikation hos den ideelle kunde. Blogindlæg og et separat SEO-optimeret website arbejder med de kendte søgeord og tiltrækker søgetrafik uden at udvande brandoplevelsen.
Målet var ikke mere trafik. Målet var bedre trafik, stærkere differentiering og færre henvendelser fra kunder, der ikke var et match.
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

En hjemmeside, der sælger oplevelsen
Det nye starupphoto.com er Charlotte Starups digitale showroom. Gallerier er kategoriseret, så kunden kan se sig selv i dem. Testimonials er valgt og struktureret til at besvare netop de indvendinger, der holder hende tilbage. Ekspertpositioneringen er dokumenteret, ikke påstået.
Resultatet er et brand, der nu kommunikerer på det niveau, Charlotte Starup altid har leveret på.