Case • HEART WORK CONSULTING
Nystartet virksomhed med store ambitioner
• Brand strategi
• Logo og visuel indentitet
• Website
• Foto
Blåt beslutningssystem
”Det var tydeligt i vores første samtale, at de kunne hjælpe på et langt dybere strategisk niveau, der ville give mig et stærkt ståsted, når jeg lancerede min virksomhed.
”Jeg har fået en topprofessionel løsning, der afspejler den kvalitet, min virksomhed leverer”
Som nystartet virksomhed er en gennemarbejdet brandstrategi, visuel identitet og hjemmeside en stor investering – men når man står tilbage med et topprofessionelt resultat, der rækker helt ind i virksomhedens kerne, er den alle pengene værd, fortæller Peter Szelag Frank fra Heart Work Consulting.

Efter en lang karriere som leder og beslutningstager i flere store danske virksomheder, besluttede Peter Szelag Frank i starten af 2025 at starte ud for sig selv. Det skete via opstart af virksomheden Heart Work Consulting, som tilbyder executive coaching, mentoring og strategisk rådgivning til topledere.
Med sin baggrund i en verden, hvor kvalitet, æstetik og professionalisme er i højsædet, var det vigtigt for Peter Szelag Frank, at hans egen virksomhed helt fra start afspejlede de værdier, han står for:
- Jeg tilbyder ydelser af høj kvalitet til kvalitetsbevidste kunder. Så jeg vidste fra start, at jeg ikke skulle starte ud med en hjemmebygget hjemmeside eller et hurtigt AI-genereret logo. Jeg kontaktede Jette Schrum fordi jeg tænkte, at startpunktet kunne være at få taget nogle superlækre portrætfotos – men det var tydeligt i vores første samtale, at hun kunne hjælpe på et langt dybere strategisk niveau, der ville give mig et stærkt ståsted, når jeg lancerede min virksomhed, siger han.
Strategisk samarbejde giver klar retning
Peter Szelag Frank valgte derfor at købe en samlet pakke fra Jette Schrum Fotografi og Nygaard Grafisk Design, som indeholdt både strategisk forløb og en række leverancer i form af fx fotos, logo, visuel identitet, hjemmesidedesign og hjemmesideprogrammering.
- Det stod ret hurtigt klart for mig, at det, jeg havde fundet, ikke var leverandører, men derimod strategiske samarbejdspartnere. Vi startede med en række fælles workshops, hvor vi drøftede alt fra mine potentielle kunder til virksomhedens kerneværdier, mission og vision. Både Jette og Laila har en dyb professionalisme, hvor de tænker strategisk og sammenhængende, og så har de det ekstra lag, at de arbejder på baggrund af de Emotionelle Kundetyper®, som også var en enormt interessant dimension at få på, siger Peter Szelag Frank og tilføjer:
- Det ramte bare spot on, og jeg følte hurtigt, at jeg bare kunne læne mig tilbage i en proces med nogen, der virkeligt ved, hvad de snakker om. De har historikken, erfaringen og kompetencerne, der gør, at de ikke bare taler en efter munden og laver det, man tror, man skal have. De stiller spørgsmål, de udfordrer, og de går et spadestik dybere – og derefter sætter de en klar retning for, hvordan tingene bør være i netop min kontekst. Det har givet stor værdi, ikke blot i forhold til alle leverancerne, men også i forhold til at blive helt skarp på, hvad mit brand DNA er, hvordan mine ydelser skal skærpes og målrettes, og hvordan jeg kommunikerer optimalt til mine kunder – ikke bare på hjemmeside og sociale medier, men også i mødet med dem.
Gennemført materiale skaber stolthed
Det indledende brandstrategiarbejde blev efterfølgende implementeret i en række leverancer, herunder portrætfotos, logo og logotype, mailsignatur og ikke mindst en komplet hjemmeside, hvor Peter Szelag Frank selv har udformet teksterne, og Nygaard Grafisk har stået for visuelt design og programmering.
Efter at hjemmesiden er lanceret, og Peter Szelag Frank er begyndt at præsentere sin virksomhed og ydelser for potentielle kunder, mærker han tydeligt den værdi, hans indledende investering har skabt.
- Personligt betyder det meget for mig, at jeg har en fuldt lanceret, topprofessionel hjemmeside med alt, der hører til af andre visuelle materialer. Den præsenterer både mig og de ydelser, jeg har, på en virkeligt fed måde. Man mærker, at der ligger strategiske tanker bag, at tingene er gennemtænkt og gennemført. Jeg har fået noget, som er helt på niveau med det, man kan forvente af store firmaer som dem, jeg tidligere har arbejdet i – men som samtidig er tilpasset netop mig og min virksomhed. Det oplever jeg en enorm tilfredsstillelse ved, og jeg er stolt af at vise det frem for verden, siger han.

Han får ligeledes megen positiv feedback fra omverdenen
- Jeg kan høre i den respons, jeg får, at folk lægger mærke til, at det er lækkert, flot og professionelt. Folk kan se, at der er tænkt over tingene, og at der er en rød tråd på tværs af kanaler – helt ned til det visuelle setup omkring min podcast, hvor jeg taler med beslutningstagere. Den gennemførte kvalitet og professionalisme betyder, at mine potentielle kunder også føler, at jeg og min virksomhed også vil kunne gøre en forskel for dem. Jeg mærker, at det får dem til at tænke, at ’Hvis det er den her måde, han går til at starte sin virksomhed op på – så er det, han kan hjælpe os med, nok på samme niveau!’ Og det er jo det, jeg skal leve af, tilføjer han og afslutter:
- Det er noget helt særligt at arbejde sammen med nogen, der formår at kombinere mine og min virksomheds kerneværdier med min primære kundegruppes værdier i en effektiv strategi – og efterfølgende også evner at føre den strategi ud i verden i en række leverancer, der bare rammer plet. Og dertil kommer, at jeg også har fået skærpet min virksomhed og mine ydelser i løbet af processen. Jeg er meget tilfreds med samarbejdet – og stolt af at vise resultatet frem for verden!



Både Jette og Laila har en dyb professionalisme, hvor de tænker strategisk og sammenhængende, og så har de det ekstra lag, at de arbejder på baggrund af de Emotionelle Kundetyper®, som også var en enormt interessant dimension at få på.




